Ting 23 :
Det var sjovt at lave en blog og overraskende nemt !
Picasa og Flickr var også spændende bekendtskaber, som jeg helt sikkert vil vende tilbage til.
Google Maps var fantastiske, tænk at kunne zoome ind på huse og gader !
MP3-afspilleren er jeg glad for. Det bliver nok mest lydbøger, der kommer til at være på den.
Så nogle af tingene bruger jeg aktivt, andre bruger jeg bare på den måde, at jeg ikke ser helt uforstående ud, når jeg hører dem nævnt !
Selvstudium ved fjernundervisning passer mig glimrende, og kolleger har været søde til at hjælpe og lægge øre til evt. frustrationer !
Som ofte nævnt synes jeg, at det ville have været bedre, hvis ikke opgaverne var så bundet op på bestemte uger ! Det hører slet ikke hjemme i et selvstudium !
Vi holder jo ikke alle ferie på samme tid, det er hverken muligt eller ønskeligt. Jeg har tit været irriteret over, at det ikke har været muligt at lave "en ting" i forvejen !
Jo, jeg vil gerne deltage igen. Netop på dette felt sker der mange nye "ting", så der vil hele tiden være brug for ajourføring. Konceptet kunne formodentlig med fordel bruges på andre områder som en form for efteruddannelse. Her tænker jeg først og fremmest på søgning i alle vore netbaserede muligheder og mere avanceret søgning i ex. Netpunkt. For mig er det i hvert fald bedre at afprøve ting i praksis end bare at læse om alle de nye muligheder.
En biblioteksfilial kunne måske godt have sin egen blog ? På bibliotekets officielle hjemmeside er der måske ikke rigtig plads til mindre lokale nyheder eller ændringer. Der var måske også mulighed for dialog med netop disse brugere ?
I det hele taget kunne web 2.0 måske bruges overalt, hvor biblioteket tilbyder en speciel ydelse, som er målrettet en bestemt gruppe brugere ?
Biblioteket bør i hvert fald have web 2.0 i tankerne. Der er både mulighed for at informere og for at få respons fra brugere på en ny måde.
onsdag den 15. oktober 2008
mandag den 13. oktober 2008
Ting 22 :
Alle kender vel Wikipedia, og den er fantastisk !
Da links hertil jo ofte kommer øverst i en Google-søgning, så er leksikonet blevet et vigtigt arbejdsredskab. Jeg har dog aldrig givet mig tid til at undersøge forsiden før nu ! Her er mange spændende ting, og det er imponerende, hvor hurtigt den ajourføres.
Vild med dans-siden blev ændret i lørdags, så det må da være de nyeste resultater.

Ting 21 :
Jeg har kikket på Arto og klikket hist og pist.
Det ser ud til, at der bliver gjort meget for at undgå misbrug. Det virker som et godt sted for de unge at prøve kræfter med den type hjemmesider. Jeg kan godt forstå, at Arto trækker de unge til. Der er mulighed for at skrive sammen med andre, at deltage i og lave interessegrupper.
Man skriver og forsøger at udtrykke sig, man læser og forsøger at forstå, og man kan spejle sig i de andres profiler og måske således få en idé om, hvem man egentlig selv er.

fredag den 12. september 2008
onsdag den 3. september 2008
tirsdag den 2. september 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)